Da Vesterbro blev til

 

       Det var den 19. maj, fuld sol, 19 grader – faktisk den første rigtige sommerformiddag efter en

lang vinter og et langt, koldt forår. Og vi kunne på Vesterbros Torv endnu en gang sige goddag til

vor alvidende og slagfærdige guide, byhistoriker og borgerepræsentant Allan Mylius Thomsen. Han

var som sædvanlig fuldt armeret med stråhat og cerutæske med de (få) indskrevne årstal, der havde

gemt sig blandt hans enorme historiske viden om Vesterbro.

       I sammenlagt to timer førte han os rundt på den inderste del af Vesterbro med det voldsomme

spekulationsbyggeri fra 1850’erne, som begyndte i den ende, hvor Hovedbanegården ligger, og hvis

indre del udviklede sig til en slagternes og forlystelsernes forstad. Den videre udvikling bevægede

sig vestud til Carlsberg på Valby Bakke. Det fuldt udbyggede brokvarter, vi kender i dag afgrænses

mod nord og syd – stort set – af Vesterbrogade og Ingerslevsgade langs det store baneterræn..

       Mylius Thomsen fortalte undervejs vidt og bredt om livet i og udenfor de tæt placerede

ejendomme med op til flere baghuse, fælleskøkken på gangene og lokum i gården. De efterhånden

mange hjemmeslagtere havde rundt omkring slagtedyr opstaldet i gården, og antallet af beverdinger

og mindre restauranter, hvor klientellet af købere og sælgere inden for fødevarebranchen i de store

slagtehaller, på kvægtorvet og i øksnehallen kunne samles i muntert lag og, som Mylius Thomsen

udtrykte det. ”få fat i den anden del af ’kødhandelen’, dvs. Vesterbros offentlige fruentimmere, de

fleste af dem registreret henne på Svendsgades politistation. Den kommer vi til lidt senere..

 

Gadenavne der fortæller historie

       Inden vi forlod Vesterbros Torv fortalte Mylius Thomsen, at bydelen i 1950 husede hele 70.000

personer. 100 år tidligere var tallet ca.. 2.400, som hørte under Frederiksberg Kirke, I 1880 fik de

Matthæus Kirke ude for enden af gaden af samme navn. Allerede 28 år senere indviedes Eliaskirken

på Vesterbros Torv, hvorfra vi gik den korte vej til Svendsgade med den nu nedlagte politistation.

Den korte gade bærer kongenavnet, man også finder i Knuds- og Valdemarsgade. Knudsgade

hedder i dag af ukendte grunde Eskildsgade, som med sin stavefejl dog er opkaldt efter den danske

ærkebiskop Eskil i Lund (1137-1177).

       Gadenavnene på Vesterbro har for langt de flestes vedkommende sammenhæng med Danmarks

historie, måske for at højne bydelens status, hvem ved! Specielt ses gadenavne med relation til

krigene i 1845 og 1864. Jeg har talt den  første snes af slagsen – lige fra Sundeved, Dybbøl og

Mysunde til Slesvig og Dannevirke, Sankelmark og Als. I tillæg til Svend, Knud og Valdemar

finder man Esbern Snare, Absalon og Saxo. En gade er opkaldt efter Oehlenschlæger. I den

forbindelse beretter Mylius Thomsen om manden, hvis trækvogn var blevet væltet (var det vist) i

Oehlenschlægersgade, hvilket han skulle skrive rapport om på Svendsgades politistation. Det var

svært for ham, så han løb ud og flyttede trækvognen med indhold om i Kaalundsgade. Den kunne

han nemlig stave til!

 

Om skydebane og togbane i strandkanten

       Turen gik videre ind i Skydebanehaven bag Københavns Bymuseum, hvor Det kongelige

kjøbenhavnske Skydebaneselskabs skydebane oprindeligt nåede helt hen til Danmarks første

jernbaneanlæg, der gik til Roskilde. Da den tværgående Istedgade (der var den historiske

navnerelation igen!) blev anlagt omkring 1880, blev skydebanen skåret midt over og forsynet

med en kæmpemur forestillende en nærmest teutonisk slotsfacade, der skulle standse vildfarende

muskedonnerkugler. Muren er der endnu, så falder vejen forbi, så gå ind og kig på den.

       Resten af banen hedder nu Skydebanegade. Den store Skydebanehaven er i dag et åndehul for

solbadende, legende børn, og til hyggekomsammener for omkringboende i de store karréer.

Jernbanen, som lå på den opfyldte strandbred, og som H. C. Andersen skrev så entusiastisk om efter

en prøvetur, er i dag identisk med Sønder Boulevard. Her omfatter den ene side de for længst

nedlagte slagteriområder, bl.a. også den brune og den hvide Kødby.

       Her var der på midterrabatten af den bred boulevard lagt an til en forfriskning- og en

fodhvilestund for os seniorer.

.

’Pennalhuset’ ved Frihedsstøtten                

       Så gik turen videre gennem Halmtorvet, som i sin tid leverede halm til opstaldede dyr og

sengehalm og dynehalm til at holde beboerne nattevarme i kolde tider. Oppe ved Hovedbanegården

gik turen forbi DSB’s lange, smalle Hotel Astoria, af folkeviddet kaldet ’Pennalhuset’. Det blev

bygget i 1920’erne samtidig med udgravningen til Boulevardbanen mellem Hovedbanen og

Østerport  Station. Den velkendte banegrav ved Frihedsstøtten repræsenterer den ene ende af den

omfattende udgravning.

       Frihedsstøtten, monumentet for Bondefrigørelsen og de moderne byggerier deromkring fik

nogle Mylius Thomsen-ord med på vejen over til hjørnet af Meldahlsgade og Ved Vesterport. Her

sagde han tak for sig, inden han gelejdede os ned til den gode frokost hos Frida. Men inden da kom

han med det fejlagtige udsagn (sikkert turens eneste), at IBM’s første hovedkontor var i

Imperialbygningen overfor!!

 

Det begyndte på Vester Boulevard

       Vi er nogle stykker i Seniorsektionen, der er sandhedsvidner med personlige erindringer om

IBM-arbejdsdage på Vester Boulevard 38 (næstnabo til Musikkonservatoriet). Den første blandt

ligemænd iblandt os er vores spillevende og lebendige Elin Hansen - i  marts1950 ophavskvinde til

IBM Klubben og dens første formand. Hun og vi andre oplevede i 1955, at vores boulevard blev til

H. C. Andersens Boulevard, som vi forlod i 1961 og flyttede til Imperialbygningen.

       Fejlen skal være Allan Mylius Thomsen tilgivet med tak for en meget spændende rundvisning.

Måske skulle man fortælle ham om hans checkbit-fejl, så han kan føje korrekte årstal om IBM ind i

sit altid medbragte RAM-lager, den der cerutæske, I ved!.

Erik Aagesen (erikaa@dbmail.dk