Touluse-Lautrec:

Gennem sygdom til verdensberømmelse

 

        Seniorsektionens besøg på Touluse-Lautrec udstillingen på Statens Museum for Kunst den 20. september var virkelig interessant - ikke mindst fordi vore to formidlere (som guiderne kaldes på muséet) Mathilde og Mette var utrolig godt inde i emnet. Mette (Rung) var endog ansvarlig for tilrettelæggelsen af særudstillingen om denne helt specielle maler, litograf, tegner m.m.

        Touluse-Lautrec brugte mindre end 20 år af sit kun 36-årige liv i sidste halvdel af 1800-tallet til at skabe næsten 6400 malerier, akvareller, litografiske tryk, plakater, tegninger (5084!), keramik glaskunst; og dertil et ukendt antal forsvundne værker.

 

Et liv på Montparnasse

        At den adeligt fødte Henri Marie Raymond de Toulouse-Lautrec-Monfa endte som berømt maler og tegner på linje med andre post-impressionister som Cézanne, Van Gogh og Gauguin, skyldes bl.a. hans fysiske handicaps. Som 13-årig brækkede han det ene lårben, og året efter det andet. Benbruddene helede ikke normalt, og benene holdt op med at vokse (senere har fysikere søgt at forklare det med en særlig genfejl, der kendes som Touluse-Lautrec syndromet). Så han endte med at have en fuldvoksen mands torso og meget korte ben. Han kunne ikke deltage i de fleste af de aktiviteter, som andre mænd i hans alder kunne glæde sig ved. Hans aparte figur gjorde ham til offer for drillerier og mobning, hvilket alt sammen til sidst var med til at føre ham ind i svær alkoholisme.

        Hans handicaps medførte, at han koncentrerede sit liv om tegne- og malerkunsten, som han allerede havde vist evner for i barnealderen. Han studerede gennem årene hos professionelle lærere og endte i Paris, hvor han fandt motiverne for mange af sine værker i livet indenfor og udenfor det samlende kunstnerkvarter Montparnasse og ikke mindst  bohemeområdet Montmartres teatre, barer og forlystelsessteder.  

 

Han malede øjebliksbilleder

De fleste af hans malerier koncentrerer sig om at skildre mennesker i både dag- og nattelivet, i hverdagen men ikke mindst forlystelseslivet, af og til er de provokerende og meget ofte med erotiske under- og overtoner. Forlystelsesstederne med deres underholdningsprogrammer var ifølge Mette Rung temmelig  depravererede  (jeg har slået det efter: det betyder moralsk fordærvede). Det var levemænds domæne, og prostituerede var der nok af. Selv cancan-pigerne på scenen var  dengang trusseløse!

        Toulouse-Lautrecs malede kompositioner er oftest øjebliksbilleder – ligesom fotografier og  med tætte beskæringer af motivet, sådan som fotografer gør. Det medfører en intensitet i hans forskellige værker, hvad enten det er malerier, plakate, tryksagsforsider og magasinbilleder, som er typiske for hans hurtige teknik.

        Det var en spændende særudstilling, som det bestemt er værd at besøge. Den kan trygt anbefales, hvis du ikke var med os andre den dag, der var VM-cykelløb i København. Sådan et cykel-motiv har den produktive kunstner for resten også brugt i et af sine mange malerier.

 

Erik Aagesen (erikaa@dbmail.dk)