Frederiksberg:

Fra landsby til storby

Det var en af de allerførste, varme dage i maj, at vi i sommertøj mødtes med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen på Frederiksberg Runddel, han iført sin obligate stråhat og "harddisk", cerutæsken med årstal og stikord til fortællingerne om Frederiksbergs historie under byturen. Og det blev en spændende tur, hvor han gennem halvanden time, uafbrudt, i hurtigt taletempo og med megen humor ledte os gennem Frederiksbergs historie, de dele af kommunen, der omfatter Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have, Søndermarken, Rådhusområdet og byen øst herfor på begge sider af Frederiksberg Allé. Det er her kun muligt at gengive nogle af de historiske facts, vi fik om den konservative kommune med i dag 100.000 indbyggere, midt inde i den socialdemokratiske kommune, som vores venstrepolitisk baserede guide også kalder "de velbjærgedes Christiania midt i Det røde Hav".

Men det var altså her, Frederik 3. i midten af 1600-tallet overdrog markerne ved Københavns Slots ladegård til 20 hollandske bønder fra Amager mod en årlig afgift i form af penge eller naturalier (kød, mælk, smør) opbyggede en landsby med 20 gårde til afløsning af landsbyen Solbjerg, formentlig det første navn på det, vi kender som Valby Bakke. Reminiscencer fra hollændertiden er bl.a. navne som Hollændervej, kulturstedet Hollænderbyen og Hollænderhaven. Frederiksberg Kirke, den tredje på stedet (de to første lå, hvor Storm P. Museet ligger på hjørnet af Runddelen). har 277 år på bagen og er bygget 80 år efter hollændernes ankomst. Den  er 8-kantet og  tegnet af en hollandsk arkitekt i stil med mange kirker i det hollandske Friesland.

Men hollænderne klarede sig ikke godt og kunne ikke betale bl.a. på grund af misvækst, så de blev sagt op men kunne dog beholde gårdene og deres nyttehaver. Jordene kom ind under kongens lystgård, der senere blev overdraget til Frederik 4. Han byggede Frederiksberg Slot på toppen af Valby Bakke og samtidig anlagdes Frederiksberg Have inklusive det, vi i dag kender som Søndermarken. Den stive barokhave blev i begyndelsen af 1800-tallet omlagt i engelsk landskabsstil med kanaler, små øer og en tættere bevoksning. Da Frederik 6. blev konge, brugte han slot og have meget. Han yndede at sejle rundt i kanalerne iført admiralsuniform og med ledsagemusik fra båden bagved. Da haven i 1800-tallet blev åbnet for borgerne, var der en driftig mand, der fik lov til at tilbyde publikum kongens rotur på kanalerne - en service, der stadig står til rådighed for besøgende.Det var efter at Frederiksberg Allé var blevet åbnet for offentligheden. Kongeporten nede ved Vesterbro-enden står i dag  på hjørnet af Valby Langgade/Roskildevej som indgang til Søndermarken.

Under rundturen berettede Mylius Thomsen om byens vækst fra 1700-tallet, nord- og

vesterud og lidt østerud (til Valbysiden med naboskab til Carlsberg-området) og om byens ophøjelse til Købstad med kommunestatus. Efter at hollændernes jorder var blevet annekteret af kronen, var der omkring ibegyndelsen af 1800-tallet velhavende københavnere, der fandt på at købe sig plads til at bygge sommerboliger derude på landet(!). Et af dem, der stadig eksisterer, er Kamma og Knud Lyhne Rahbeks Bakkehuset (nu museum), hvor åndslivet levede blandt velkomne gæster som  forfattere og andre kunstnere m.fl. En anden, der flyttede ud på landet, var Geheimeconferensraad Jonas Colin, der  protegerede H. C. Andersen.

Frederiksberg Alle begyndte så småt at blive den, vi kender i dag med rækkerne af store, smukt dekorerede patricierejendomme på begge sider, med store lejligheder, og næsten alle huse kendetegnet ved tårnbygning på gadehjørnerne. Og københavnere og Frederiksbergere brugte Frederiksberg Have flittigt, så medarbejdere på slottet fik lov til at åbne små traktørsteder langs Pileallé, der den dag i dag er tilløbsstykker. Hvem kender ikke Hansens, Petersens og Krøgers Have. Og sukkerbager Josty åbnede sit traktørsted inde i haven.

Alléen fulgte trop med bl.a. bjørnetrækkerens beværtning, der den dag i dag kendes som Bjørnekælderen. Længere nede lå Tivolibageriet på hjørnet af Alhambravej, navnet stammer fra det tivoli, som Georg Carstensen oprettede i trods, fordi han ikke kunne komme tilbage til sin oprindelige opfindelse: Tivoli på Vesterbrogade. Fra slutningen af 1800-tallet groede der flere teatre op: Betty Nansen teatret (som det hedder i dag) på hjørnet af Asgårdsvej, hvor Storm Petersen boede, og Avenyteatret oppe ved Runddelen, som har haft flere forskellige navne, fx. Hit House, hvor 60ernes ungdom slog nogle vilde Rocksving. Gik de til højre om hjørnet til Allégade, var der blandt restauranterne La Cubana, hvor de latinske rytmer regerede, i dag en af de stadig eksistrende gamle restauranter, som fik følgeskab af Lorryetablissementet på den anden side af alléen med Riddersalen, Hollænderbyen m.v. Det er der TV2 Lorry i dag holder til.

Frederiksberg Allé med sidegader blev med tiden beboet af mange med tilhør til det københavnske teater- og filmmiljø (nu også TV-miljøet). Gennem tiderne har også forretningsmæssige og politiske miljøer slået sig ned på Frederiksberg, - også i resten af kommunen,  og mange af dem er endt på Frederiksberg Kirkegård, der har udgivet en liste over begravede "kendte mennesker". Der er flere end 200 på listen med Oehlenschläger, Holger Drachmann, Ebbe Rode, Marguerite Viby og Robert Storm Petersen, som har fået sit eget museum på hjørnet af Runddelen. Det rummerbl.a.  hans arbejdsværelse med hans mange piber, som var en del af hans "brand". Han definerede i øvrigt en piberyger som "et rør med et godt hoved i begge ender".

Det var en spændende rundgang, hvor undertegnede, der er Frederiksbergborger, lærte en del nyt om både nuværende og afdøde bysboere. Jeg kan fortælle, at  de to gamle, politiske kombattante, Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen, bor tæt ved Frederiksberg Have, 400 meter fra hinanden, og at jeg - uden sammenligning i øvrigt - bor i i en lige linje midt imellem dem.       

Erik Aagesen