Det nye skuespilhus:

1026 plus 17 skuespillere 
 

        Den kunstneriske interesse blandt seniorerne mangler ikke noget. Ikke mindre end 80 af os havde meldt sig til besøget i Det kgl. Teaters nye skuespilhus for enden af Sankt Annæ Plads, lige ved siden af Norgesbådens gamle kajplads.

        Fordelt på tre hold fik vi på halvanden times tid et kig ind bag kulisserne i det store teaterhus og snuset til teaterverdenens særlige liv og atmosfære. Om nu alle holdene fik den formanende introduktion, som guiden Lars Halby gav vores hold, vides ikke - men mon dog ikke?

Skuespilhuset følger nemlig de ældgamle regler fra det gamle hus på Kongens Nytorv, der siger, at alskens ulykker kan ske, hvis man beholder overtøjet på (hoveddbeklædning indbefattet), på scenen eller bagscenen; og at man bestemt heller ikke må fløjte sammesteds!  Det gælder selvfølgelig ikke, hvis rollehæftet foreskriver den slags handlemåder.

        Endnu en regel foreskriver, at man altid hilser pænt på dem, som man dagen igennem møder på gange og trapper, også selv om der er gengangere imellem! Det forklares med, at det styrker holdånden. Vi pensionister overholdt reglerne med undtagelse af det med at hilse. Om de ansatte selv hilser hele tiden, er nok et spørgsmål. Der er nemlig i alt 1043 fastansatte. For at sætte tingene i perspektiv skal det nævnes, at kun 17 af dem er skuespillere! 

Synergi

        Det store hus rummer hele 3 scener. Hovedscenen har godt 600 pladser, og med den mellemstore og den lille scene har teatret lidt over 1.000 pladser. Det specielle ved teatret er, at de tre scener har en fælles, meget store bagscene, der, så vidt man forstår, bl.a. effektiviserer alt forarbejdet og afviklingen af forestillingerne. Og man kan jo om nødvendigt nemt komme fra den ene scene til den anden. Vi fik et eksempel med Det kgl. Teaters grand old man, Jørgen Reenberg, der en aften i pausen forlod den ene scene og hurtigt var ovre på en anden scene for at modtage en teaterpris

        Den fælles bagscene er blot et eksempel på den synergi, som Det kgl. Teaters tre huse - Gamle Scene, Skuespilhuset og Operaen - udviser. Det fælles produktionsværksted er nu placeret i en af B&W’s tidligere værftshaller på Holmen. Gamle Scene (hvor nu Balletten alene har hjemsted), rummer fortsat skrædderiet, det eneste produktionsværksted, der er tilbage på Kongens Nytorv. Det betjener nu alle tre huse, som tillige har et fælles kostumelager i et pakhus ved siden af Nye Scene. Synergien mellem kunstarterne, teater, ballet, opera og musikken (kapellet) viser sig også ved, at de ikke kun optræder på en bestemt af scenerne. Det afhænger af kunstneriske, praktiske, økonomiske og tidsmæssige muligheder, hvor de optræder.  

Teaterbyggeri i sparetider

        Det nye skuespilhus’ publikumsvendte indre er flot, uden dog at være prangende. Den store teatersal er smuk og varm i materialevalg og farver med en kongeloge, som vores dronning selv har indrettet. Man har sløjfet den traditionelle hofdameloge. Men kongelogen er placeret, hvor den slags altid har været.

       De mindre scener er ikke nær så flot udstyrede. Det kan skyldes sparehensyn. For den daværende teaterchef Michael Christiansen ønskede bestemt ikke at ende i samme økonomiske suppedas, man oplevede med DR’s koncerthus i Ørestaden. Så bag kulisserne, i prøvelokaler, på trappegange m.v. står betonvæggene stadig umalede. Der blev heller ikke råd til en drejescene, og der skal nok være flere steder, hvor sparekniven har været fremme. 

Foyer med stort havnekig

        Men publikumsfoyeren er der ikke sparet på.- et herligt sted for os tilskuere. Den går hele vejen igennem bagsiden af bygningen ud mod vandet med et 9 meter højt gennemgående vinduesparti, der giver et fantastisk udkig mod til den ene side Holmen og Operaen, og til den anden side hele Christianshavns havnefront. Store døre kan åbnes ud til en 10 m bred terrasse. I den ene ende af foyeren er der et område med restaurant, som for øvrigt er åben hver dag for enhver, der kommer forbi.

        Der endte vi vores spændende teaterbesøg med en kongelig teaterburger og et godt glas vin, og ellers endnu en god snak med gamle kolleger. (Erik Aagesen)