|
- men ’Gootersgade’, fastslår Allan Mylius Thomsen med et fast blik under den brede hatteskygge hen over os 50 seniorer inklusive ledsagere på turen rundt i Københavns middelalderkvarterer. Den rette udtale af gadenavnet vil efterkommere af goterne, oprindelig et sydsvensk folkeslag, der bredte sig ud i det østlige Europa, nok være enig med ham i. Mylius Thomsen indskærpede det to gange under turen, hvor hans enorme detailviden om Københavns historie og om bylivet gennem århundrederne gav os en stærk fornemmelse for borgernes livsvilkår. Mylius Thomsens viden, humor og bramfrie historier og anekdoter gjorde det til en stor og fornøjelig oplevelse. Han er journalist, forfatter og byhistoriker (endda udlært elektriker) og har bl.a. lavet TV-udsendelser om Københavns ældre dele. Desuden er han borgerrepræsentant i Københavns Kommune (Enhedslisten) og er angiveligt sur på socialdemokraterne, der vil tillade opførelse af højhuse i den indre by. Tyndt øl til de fattige Det var et ret detaljeret kendskab til middelalderbyen, Mylius Thomsens gav os gennem sin halvanden times sammenhængende fortælling, som kun sjældent blev understøttet af et hurtigt kig på bagsiden af en hastigt fremtryllet cerutæske med nedskrevne årstal. Skulle undertegnede have det hele med, ville referatet fylde mindst 5 skærmsider. Så. kære læser, du må nøjes med nogle udpluk, som kommer her: Gråbrødre Kloster var hen mod reformationen en meget stor institution. De gråklædte tiggermunke var entreprenante folk, så bl.a. klosterets dormitorium (spisesal) blev så stort og flot, at kongen benyttede det til modtagelse af udenlandske dignitarer. Munkene havde også et stort bryggeri, hvor man bryggede øl tre gange efter hinanden på samme urt. Først det stærke godtøl; i anden omgang kom mellemøllet (det, svenskerne kalder ”mellanøl”, mener Mylius), og endelig ”dét, der kommer bagefter”, nemlig det tynde øl. Det måtte ikke sælges, så det kom de fattige til gode. Det kunne de tappe fra en udendørs hane i et blikkrus i kæde. Og det gjorde de nok i stor stil, for drikkevandet i byen var nærmest livsfarligt at indtage. Med munkenes cølibatløfte var det så som så. De indlod letlevende fruentimmere under påskud af, at de skulle være hjælpere i ”bryggerset”. Mon dog ikke pigerne har skullet yde anden form for assistance ?. Kongeligt byggeri efter mål og pengepung På Gråbrødre Torv ligger en række af de karakteristiske gavlhuse, som man også finder andre steder i den gamle by. nogenlunde samme skabelon, men er blot af forskellig størrelse afhængigt af grundenes facadebredde. Et karakteristisk træk ved nogle af de gamle hjørneejendomme i de smalle gader er de afskårne hushjørner. De dukkede op efter en af Københavns store brande, for at gøre det lettere for brandbiler og andre store køretøjer at komme frem. Senere forfinede man udseendet ved nye huse og gjorde hjørnerne runde. Og vi seniorer fik også forklaret, hvorfor Trinitatis Kirke og Rundetårn har de mål, de har. Da universitetsbiblioteket skulle have mere plads, besluttede Chr. IV at flytte det op på loftet af den kirke, han ønskede at bygge ved Købmagergade. Så man tegnede et loft, der var stort nok til samlingerne, og loftets grundmål blev derfor bestemmende for kirkens størrelse nedenunder. Og Rundetårn? Ja altså, kongen ville have kontrol med udgifterne, så han bestilte først grundmurene, stueetagen og én førsteetage. Så vidste han på forhånd, hvad en enkelt etage kostede at bygge og kunne nemt regne ud, hvor mange etager, han havde råd til at bygge ovenpå. Derfor har Rundetårn den højde Rundetårn har! Gadenavne efter skik og brug Mylius Thomsen havde gode forklaringer på de mange mærkelige gadenavne, hvoraf en række stadig findes i KRAK. Andre er forsvundet, blandt andet, fordi borgerne ville af med dem, som fx latrinære som Skidenstræde, Pisserenden etc.. Førstnævnte hedder i dag Krystalgade. I sidstnævnte gade endte vi vores spændende rundtur gennem middelalderbyen. Gaden er i dag ganske nydelig med honnette beboere - blandt andre Allan Mylius Thomsen, der sammen med turens ophavsmand, Leif Rasmussen, sluttelig gelejdede os ned til den afsluttende frokost i Teglkroen i gaden, der nu hedder Teglgårdsstræde, nær Nørrevold. (Erik Aagesen. erikaa@dbmail.dk)
|
