IBM Klubben, seniorsektionen

Forside  Formål Historie Sektionsledelse Arrangementer Fra medlemmer  Tilbud  LINK

2008 -Latinerkvarteret 18. september

 

                                                

 

 

Den hedder ikke ’Gåddersgade’!

 

         - men ’Gootersgade’, fastslår Allan Mylius Thomsen med et fast blik under den brede hatteskygge

hen over os 50 seniorer inklusive ledsagere på turen rundt i Københavns middelalderkvarterer.

        Den rette udtale af gadenavnet vil efterkommere af goterne, oprindelig et sydsvensk folkeslag,

der bredte sig ud i det østlige Europa, nok være enig med ham i. Mylius Thomsen  indskærpede det to

gange under turen, hvor hans enorme detailviden om Københavns historie og om bylivet gennem

århundrederne gav os en stærk fornemmelse for borgernes livsvilkår.

       Mylius Thomsens viden, humor og bramfrie historier og anekdoter gjorde det til en stor og

fornøjelig oplevelse. Han er journalist, forfatter og byhistoriker (endda udlært elektriker) og har bl.a.

lavet TV-udsendelser om Københavns ældre dele. Desuden er han borgerrepræsentant i Københavns

Kommune (Enhedslisten) og er angiveligt sur på socialdemokraterne, der vil tillade opførelse af højhuse

i den indre by.

 

Tyndt øl til de fattige 

        Det var et ret detaljeret kendskab til middelalderbyen, Mylius Thomsens gav os gennem sin  

halvanden times sammenhængende fortælling, som kun sjældent blev understøttet af et hurtigt kig på

bagsiden af en hastigt fremtryllet cerutæske med nedskrevne årstal. Skulle undertegnede have det hele

med, ville referatet fylde mindst 5 skærmsider. Så. kære læser, du må nøjes med nogle udpluk, som kommer

her:

        Gråbrødre Kloster var hen mod reformationen en meget stor institution. De gråklædte tiggermunke var

entreprenante folk, så bl.a. klosterets dormitorium (spisesal) blev så stort og flot, at kongen benyttede det til

modtagelse af udenlandske dignitarer. Munkene havde også et stort bryggeri, hvor man bryggede øl tre gange

efter hinanden på samme urt. Først det stærke godtøl; i anden omgang kom mellemøllet (det, svenskerne kalder

”mellanøl”, mener Mylius), og endelig ”dét, der kommer bagefter”, nemlig det tynde øl. Det måtte ikke sælges,

så det kom de fattige til gode. Det kunne de tappe fra en udendørs hane i et blikkrus i kæde. Og det gjorde de

nok i stor stil, for drikkevandet i byen var nærmest livsfarligt at indtage. Med munkenes cølibatløfte var det så

som så. De indlod letlevende fruentimmere under påskud af, at de skulle være hjælpere i ”bryggerset”.

Mon dog ikke pigerne har skullet yde anden form for assistance ?.

 

Kongeligt byggeri efter mål og pengepung 

        På Gråbrødre Torv ligger en række af de karakteristiske gavlhuse, som man også finder andre steder

i den gamle by. De kan opfattes som byens første typehuse, fordi de alle er bygget og indrettet efter

nogenlunde samme skabelon, men er blot af forskellig størrelse afhængigt af grundenes facadebredde.

Et karakteristisk træk ved nogle af de gamle hjørneejendomme i de smalle gader er de afskårne hushjørner.

De dukkede op efter en af Københavns store brande, for at gøre det lettere for brandbiler og andre store

køretøjer at komme frem. Senere forfinede man udseendet ved nye huse og gjorde hjørnerne runde.

        Og vi seniorer fik også forklaret, hvorfor Trinitatis Kirke og Rundetårn har de mål, de har.

Da universitetsbiblioteket skulle have mere plads, besluttede Chr. IV at flytte det op på loftet af den kirke,

han ønskede at bygge ved Købmagergade.  Så man tegnede et loft, der var stort nok til samlingerne,

og loftets grundmål blev derfor bestemmende for kirkens størrelse  nedenunder. Og Rundetårn? Ja altså,

kongen ville have kontrol med udgifterne, så han bestilte først grundmurene, stueetagen og én førsteetage.

Så vidste han på forhånd, hvad en enkelt etage kostede at bygge og kunne nemt regne ud, hvor mange

etager, han havde råd til at bygge ovenpå. Derfor har Rundetårn den højde Rundetårn har!

 

Gadenavne efter skik og brug

        Mylius Thomsen havde gode forklaringer på de mange mærkelige gadenavne, hvoraf en række stadig

findes i KRAK. Andre er forsvundet, blandt andet, fordi borgerne ville af med dem, som fx  latrinære som

Skidenstræde, Pisserenden etc..

        Førstnævnte hedder i dag Krystalgade. I sidstnævnte gade endte vi vores spændende rundtur gennem

middelalderbyen. Gaden er i dag ganske nydelig med honnette beboere - blandt andre Allan Mylius Thomsen,

der sammen med turens ophavsmand, Leif Rasmussen, sluttelig gelejdede os  ned til den afsluttende frokost i

Teglkroen i gaden, der nu hedder Teglgårdsstræde, nær Nørrevold.

(Erik Aagesen. erikaa@dbmail.dk)       

 

Hvis du også vil se Hannes fotos fra turen gå til Link