|
Total sikkerhed er der kun, når det hele står stille!
Hver dag transporterer S-togs nettet – med op til 1300 aktive togsæt samtidigt på de 6 linjer - omkring 300.000 passagerer rundt på dem op eller sætter dem af under næsten 30.000 standsninger ved de i alt 84 stationer. . Hører du til én af dem blandt de 300.000, der nu og da bliver tosset eller bare almindeligt ærgerlig over et forsinket eller udeblevet S-tog, ved busomlægninger etc., så ville du sikkert være lidt mere forstående, hvis du sammen med os 30 seniorer med Frede Miller-Jørgensen i spidsen havde fået grundig baggrundsviden og forklaringer om drifts- og sikkerhedssystemerne af trafikleder Sascha Hauvn under vores besøg hos Banedanmark på Kalvebod Brygge i slutningen af oktober. Banedanmark er bl.a. ansvarlig for S-togs perronerne, køreledningsanlægget, skinnerne, signalsystemerne og andre sikkerheds- og servicefunktioner . Til styring af drift og sikkerhed har man opbygget et driftscenter med omkring 90 medarbejdere og et meget avanceret IT system, som det har taget Siemens’ og Banedanmarks eksperter 3 år at udvikle. Masser af forstyrrelsesmuligheder Siemens IT anlæg har en meget stor datakraft og er for en stor dels vedkommende dubleret.. Systemet har konstant check på, hvor hvert enkelt togsæt befinder sig ude på linjerne og styrer automatisk alle banesignaler samt sporskifter på basis af signalinput fra både tog, lokoførere og skinner, og systemet kontrollerer løbende regulariteten via dagens online køreplan. . Regulariteten og sikkerheden er i høj grad påvirket af såvel inde- som udefra kommende påvirkninger, både menneskelige og rent fysiske. Det er alt muligt mellem himmel og jord, fristes man til at sige – eller som Karsten Marum fra Siemens kommenterede det under præsentationerne: ”Total sikkerhed er der kun, når alt står stille”. Forsinkelser kan fx opstå, når bladfald gør skinnerne fedtede, ved sporarbejder, ved forlænget opholdstid på stationerne, som kan opstå af mange grunde. Her gælder det specielt ”røret” mellem Hovedbanegården og Svanemøllen, hvor stort set alle S-tog skal igennem ad 1 spor i hver retning... Her giver selv en 13 sekunders forsinket afgang minimum 2 ½ minuts forsinkelse for efterfølgende tog. Så kan nævnes forlængede stop, hvis fx en syg passager eller en drukkenbold skal sættes af, eller måske en dør, der ikke vil lukke osv. Dertil kommer tekniske fejl på et tog, nedfaldne ledninger, solkurver, sabotage med cykler etc. der er kastet ned på skinnerne – ja, fortsæt selv, kære læser! Kontrol og styring af det hele foregår i en meget stor sal på Kalvebod Brygge, hvor et hold driftsledere i tre-skift har fuldt, løbende overblik over drifts- og sikkerhedsfunktionerne og kan gribe ind ved en hver art af driftsforstyrrelser, som it-systemet ikke selv kan klare. På hele den lange sidevæg ses en kæmpemæssig dataskærm, nettet med signaler, nummererede togangivelser etc. I salen sidder hele tiden 15 trafikledere (én af dem kan være Sascha) og informationsmedarbejdere, dermhar ansvar for hver sin del af kontrolsystemet ved hjælp af 4 dataskærme. Er der noget, der kræver indsats af den enkelte, sker det både via systemet og gennem telefon- og radiokontakt til kollegerne på linjen og i huset. Ved større uheld og katastrofer, alarmeres alle 15 vagthavende via sirenesignal, og så går der ellers gang i et systematiske samarbejde for at løse problemerne derude og få gang i togene hurtigst muligt. Sascha beretter med stolthed om det utroligt gode samarbejde om at løse problemerne, og ikke mindst for at gøre generne for passagererne så små som muligt. ”Størrelsen af nettet og den tætte drift betyder, at selv mindre driftsforstyrrelser ikke alene kan løbe langs den aktuelle linje, men kan brede sig til andre linjer”, forklarer hun, ”og så er vi ude i et valg mellem pest og kolera. For uanset hvem, vi får sendt hurtigt af sted igen, så skaber det nok lidt ekstra frustration hos dem der må vente endnu længere på den anden linje.” ”Men vi synes nu alligevel, at vi gør et godt job. Jeg kan da fortælle, at i andre storbyer har lokalnettets tog egensporeføring ind og ud af det centrale område. Kollegerne derude ryster på hovedet, når de hører, at vi skal have det hele ind og ud af Hovedbanegården i et eneste spor. De siger, at det ikke kan lade sig gøre Men vi gør det altså!”. For os udenforstående lyder det næsten som historien om humlebien, der ikke kan flyve. Men den ved det ikke, så den flyver bare! (Erik Aagesen erikaa@dbmail.dk)
|
