Holmegaard:

Glasværk med stil og traditioner

Hvor Fensmark hæver sit Kirketelt

Med den røde Top imod Sky,

Og smiler over til Gisselfeld

Og til Vester-Egede By,

Og ned til Mosen, hvor Tørvene groe,

Til Broksø bag Skovenes Hang.

I min Faders ydmyge Præstebo,

Der mødtes vi første gang

     Hver gang bynavnet Fensmark dukker op i mine tanker, memorerer jeg automatisk første vers af dette digt af Chr. Winther (ham med Hjortens Flugt). Det er alt hvad jeg kan huske af det lange digt (25 vers!) om hans barndoms legekammerat, præstefamiliens hund. Det faldt mig igen ind, da jeg sad og nød en is på Holmegaard Glasværk i Fensmark, da vi 80 IBM seniorer var på skovtursbesøg onsdag den 18. juni. Og med andet vers får digtet en smule aktualitet, da det jo i sin tid var lensgrevskabet på Gisselfeld, der startede glasproduktionen med tørvene fra Holmegaards Mose som varmekilde. Men nok om det lige nu og her.

     Ved skovturens start kunne man, vist nok for første gang, fornemme en vis frustration hos arrangøren, vores ellers så rolige formand Aksel Olsen. Det er også sin sag at holde styr i hele 80 IBM seniorer, hvoraf nogle inden afgangen med den store dobbeltdækkerbus skiftede mødested fra Lundtofte til Ølby station eller alligevel hellere ville køre i egen bil til Fensmark, eller blot meldte afbud. Og senere arbejdet med at få samling på de tre rundvisningshold og guiderne på det store glasværksområde.

     Men bare rolig! Alt gik, som det skulle, og alle havde en herlig dag dernede i det dejlige, sydsjællandske område, så Aksel var en glad mand.

Egne produkter i egne glas

     For mig, der ikke har besøgt Holmegaard i vel 25 år, er glasværket ikke, hvad det var – men meget bedre og større. Glasværket har opkøbt Kähler Keramik, så nu er der en meget stor bygning dedikeret til keramikproduktion og salg. Flaskeproduktionen er solgt fra. Til gengæld har man oprettet eget bryggeri, så man nu lokalt kan sælge og servere eget øl i egne glas i den hyggelige restaurant. En lille chokoladefabrik og salgsbod er det også blevet til, så selv her gælder det: hvorfor ikke også ”egen chokolade i egne skåle”.

     I baggrunden af den store plads, hvor der er et stort Ishus, står en nærmest monumental bygning med reception, salgsudstillinger og en stå-op-biograf, hvor man kan se en 5-minutters film om glasværkets historie. Den begyndte med lensgreve C. C. S Danneskjold–Samsøe, der af kongen fik tilladelse til at starte glasproduktion med mosens tørv til ovnenes opvarmning. Lensgreven døde undervejs, så det var hans enke, lensgrevinde Johanne Henriette, der fuldførte projektet og fik gang i produktionen 5. november 1825.

Krystal er stadig krystal

     Under busturen blev vi inddelt i tre hold – ”Rød, Blå og Gul stue” ifølge Aksel - med hver sin rækkefølge i rundvisningerne på hhv. Glasværk og  Bryghus, samt på-egen-hånd besøg hos Kähler og i chokoladebutikken. På glasværket oplevede vi glaspusterne skabe hvide lamper med klare glaskanter, og de kendte, kraftige lidt bowleagtige skåle. Vi endte i museet, hvor man i montrer havde samlet eksemplarer af værkets produktion af krystalglas, flakoner m.v. lige fra starten for godt 180 år siden og til i dag, hvor man ikke længer producerer gammeldags krystal, der indeholder bly, hvilket er forbudt i dag. Men vores gode guide, Lise, forklarede, at man i dag har raffineret blandingen af grundstofferne sand, soda og kalk, så det krystalglas, man laver i dag er lige så fin kvalitet. Kvalitetskontrollen er stærk på værket, så man hører jævnt hen hele tiden glas, der slås i stykker. Det er store mængder, det drejer sig om. Klart glas kan dog genbruges, medens det farvede glas sælges og blandes i vejasfalt. Bilisterne risikerer dog ikke punkteringer på motorvejen af den grund. Glasset er findelt!             

Ølbrygning med sjæl

     På bryggeriet bød brygmesteren på smagsprøver af fornuftig størrelse af Holmegaard Lager, 1825 Classic, Tørveøl og Amarillo – alle ”brygget med sjæl”, som brochuren fortalte. Alle faldt i gæsternes smag, om end en enkelt deltager syntes, den sorte Tørveøl smagte som kold kaffe! Hver prøvesmagning blev fulgt op af grundig orientering om maltsort, gæringsprocesser og øvrige produktionsprocesser. Ved den efterfølgende frokost havde vi derfor alle fundet vores favoritøl, der blev serveret i store halvliters Holmegaard ølglas. Så man må forstå, at der var lagt an til en lille ansats her og der. Men efter endnu en pause ude i det dejlige vejr og derefter en god kop kaffe, dampede vi helt af og hjemad i to-dækkeren efter en herlig dag i det sydsjællandske. (Erik Aagesen)